Hvordan blev Insoft Digital til

Læs vores historie




Livet før Google

Vi er en ny virksomhed, ingen tvivl om det, men vi har faktisk en historie der er over 11 år gammel. I 2001, en varm sommer, satte to webentusiaster, Ion og Liz, grundstenen for et mindre freelancefirma, unikt på det tidspunkt. De så et potentiale i noget som dengang lignende science-fiktion: Seriøs webudvikling. Google var ikke rigtigt slået igennem og Altavista var en af de store drenge på søgemarkedet. Kan du huske dem? I Danmark brugte vi meget Jubii og Yahoo. Ideen med freelancefirmaet, som blev kaldt ”Intelligent Software” eller ”Insoft”, var at samle webentusiaster, med forskellige interesser og evner, og arbejde sammen for at bygge en… bedre weboplevelse.

Fra hobby til fuldtidsarbejde

Tilværelsen som freelancer var ret sjov i starten - få udvalgte projekter og en del tid til at løse dem. Det blev dog en smule indviklet da andre også så samme potentiale og de økonomiske gevinster. Både Ion og Liz blev ved at freelance, men på deltid samtidig med at de hver især havde fultidsarbejde. De har begge to arbejdet som webudviklere, designere og projektledere ved organisationer som Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Syddansk Sundhedsinnovation, The Hospital for Sick Children Toronto osv. Det har givet dem en hel anden forståelse for, hvad web betyder og sammenhængen med de forretningsmæssige potentialer. De har dog ikke droppet freelanceriet og har over årene bygget et ret stort netværk, med 15 webeksperter: Udviklere, designere, konsulenter og projektledere.

Det var Insoft

Vi havde som nævnt valgt navnet Insoft til vores lille virksomhed. Det betyder "Intelligent Software".

Det blev… Insoft Digital

Insoft Digital er ikke opstået af blå luft, men hårdt arbejde og en drøm om at få lov at tage webudvikling et skridt videre, i en tid, hvor giganter som Google, Facebook og Apple dominerer markedet. Microsoft har dog eksisteret længe før Google eller Facebook og vil højst sandsynligt blive ved at producere unikke produkter. Insoft Digital er nemlig et webbureau med speciale inden for webudvikling baseret på Microsoft teknologier, fordi vi tror på seriøsitet, professionalisme og unikke løsninger.