Webviden alle kan forstå

Webviden er altid god og sjov. Vi afholder kurser i bl.a. Umbraco og Sitecore, webskrivning og optimering samt trafikanalyse.




Umbraco og Sitecore undervisning

Et Content Management System (CMS) er det værktøj, der gør dig i stand til at tage kontrol over dine websites. Der findes mange af slagsen på markedet, men vi er eksperter i to af dem: Umbraco og Sitecore. De er begge to dansk producerede, Microsoft baserede teknologier og velkendte for at være ekstremt brugervenlige. For at få de bedste resultater kræver det dog, at webredaktørerne har en smule viden om at skrive til nettet og om den daglige brug af disse to systemer. Vi leverer en vejledning tilpasset dit website med skærmbilleder og instrukser, der er let at forstå. Skulle det vise sig at være utilstrækkeligt, hjælper vi gerne med målrettet undervisning. Det kan enten være et heldagsforløb eller nogle timer på en eftermiddag.

Teori og praksis

Vores undervisere er erfarne Sitecore og Umbraco brugere og har stort praktisk kendskab til redaktionelt arbejde. De kan således forklare principperne bag disse systemer, hvorfor man skal gøre tingene, som man nu skal, men de er lige så dygtige til at vise det i praksis. De er vant til at besvare ethvert spørgsmål, har tålmodighed og forståelse og de er heller ikke bange for at tage ukonventionelle metoder i brug, hvis det skulle være nødvendigt.

Alle kan være webredaktører

Begrebet webredaktør kunne antyde, at et CMS kræver meget af virksomhedens ressourcer eller ansættelse af specialiserede medarbejdere eller journalister. Det er en mulighed, men langt fra nødvendigt, medmindre der er tale om et helt specielt, høj profileret projekt. Som udgangspunkt kan alle medarbejdere i virksomheden være webredaktører, blot de kan finde ud af at bruge musen, tastaturet og en browser. Vi klarer resten og give dem ideelle betingelser for at blive produktive webredaktører.

Skriv godt til internettet

At skrive til internettet kan være en bagatel, da vores løsninger er brugervenlige. At skrive godt til internettet er en helt anden sag. Det kræver bl.a. forståelse og disciplin. Vi kan godt hjælpe med det også, med tips og gode skikke, men også med klar og målrettet vejledning.

Smagsprøve

Vi lever ikke af at sælge billige webtricks og vejledninger, som findes overalt på nettet. Vi bliver faktisk meget glade, når vi bliver spurgt om, hvordan man skriver godt til internettet, og det er du også velkommen til, ved at kontakte os. Inden da, kan du få en smagsprøve på, hvordan man bliver en god webredaktør. Vi har samlet nogle gode råd, som du kan downloade ved at klikke her (PDF).